Roskilde Cykel Motion

RCR-RCM fællestræning


Mange husker sikkert onsdag den 8. juni 2011. Det var den aften vi havde fællestræning med RCR – Roskilde Cykel Ring. Mange af vore medlemmer udtrykte stor tilfredshed med arrangementet. Det var sjovt at cykle på en anden måde end vi plejer at gøre i RC-M. Efterfølgende var Ringen vært ved et sublimt grill-party arrangement i haven bag deres klublokale. Arrangementet var en success.
Vi følger nu op med en vinter fællestræning. Søndag den 4 december, kl. 09.00 fra Torvet.
RCR og RCM medlemmer vil mødes på Torvet, hvor man valgfrit kan køre MTB eller Racer (med skærme). Årsagen til, at der også køres racer er, at sådan gør Ringen normalt om Søndagen. Der vil også være deltager fra Ringen der kører MTB.
RCR møder også med deres børne og ungdomsryttere, så er der RC-M medlemmer, der har en søn/datter der ønsker at være med, er de velkommen også.
Vi kører lidt kortere end vi plejer, for at give plads til en ’julefrokost light’. Vi mødes i Ringens lokaler ca. kl. 11.00, hvor RC-M vil være vært ved traktementet. Arrangementet er gratis for medlemmer.

Er der 3-4 peroner der kan hjælpe til med det praktiske, hører jeg gerne fra dig: svend@teamlearning.dk

Vi vil gerne have at du melder dig til arrangementet, så vi kan styre indkøbene:
Klik her

P.S. Du kan læse mere om RCR - RC-M samarbejdet i næste klubblad (5. december)
Opdateret af SvErik Andersen den 09-11-2011 15:00:00 | Læst 2338 gange | Link
Brugernavn:
Adgangskode:
Automatisk logon

Der er ingen aktuelle nyheder

Vis alle...
Copyright © 2010 - Roskilde Cykel Motion | Rørmosen 37 | 4000 Roskilde | info@rc-m.dk