Roskilde Cykel Motion

Tilmelding til Skjoldenæsholmløbet 2013 er åbnet

Så er tilmeldingen til Skjoldenæsholm løbet 2013 åbnet.

Foråret er på vej, i hvert fald efter kalenderen og den 26. maj 2013 er vi klar til at afholde Skjoldenæsholm løbet for 33. gang.

Vi har i udvalget arbejdet hele vinteren på at forberede og forbedre løbet.

I år vil der være tidtagning med chip, så din tid bliver meget præcis. Chippen er en selvklæbende engangs chip, som sættes på hjelmen. Det er firmaet Sporti som står for tidtagning, i øvrigt de samme som med stor succes håndterede vores Isstjerneløb.

Igen i år kan man tilmelde sig en af de tre ruter på 40 km. 80 km. eller 145 km.

Prisen er:  
                                                                                       
145 km ruten ----190,- kr.

   80 km ruten ----140,- kr.

   40 km ruten ----  90,- kr.

Hvis du igen har lyst til at være en del af denne succes, så tag din familie, nabo, arbejdskammerater eller cykelkammerater, med på en af de fantastiske ruter.

Alle tre ruter starter og slutter på Sct. Jørgens skole i Roskilde og går mod vest, hvor vi byder på noget af det bedst og mest kuperede, cykel terræn på Sjælland. Som noget nyt vil vi sende rytterne ud af porten mod Helligkorsvej og videre ned af Elmevej. Det vil give mere plads til det antal ryttere som vi forventer, vil deltage i år.

På alle ruter er der depoter med forplejning. Efter løbet serverer vi i målet, et lille måltid (frikadeller og pastasalat) og som noget nyt, med en gratis øl eller vand til.

Der er diplom til alle, der gennemfører løbet.

Alle deltager i lodtrækning om præmier, der er givet af vores sponsorere. Vinderne udtrækkes på startnummeret.

Husk at hvis du er medlem af Roskilde Cykel Motion, så kan du ikke deltage da vi har brug for din hjælp på dagen. Der vil komme nærmere information om dette.

Vi ses den 26. maj

Hilsen

Skjoldenæsholmudvalget

Opdateret af Torben Nielsen den 02-03-2013 12:07:00 | Læst 1977 gange | Link
Brugernavn:
Adgangskode:
Automatisk logon

Der er ingen aktuelle nyheder

Vis alle...
Copyright © 2010 - Roskilde Cykel Motion | Rørmosen 37 | 4000 Roskilde | info@rc-m.dk