Roskilde Cykel Motion

Velkommen til Skjoldenæsholmløbet 2017
 

Nu er det igen tid til at få pumpet cyklerne og komme ud på nogle friske cykelture. For 35. gang står Roskilde Cykel Motion bag det populære Skjoldenæsholmløb, med start og mål i Roskilde. Denne gang foregår løbet søndag den 21. maj 2017.

Løbet er blevet en forårsklassiker, hvor motionister på alle niveauer kan få afprøvet dagsformen.  Vi kan tilbyde tre ruter, på meget lidt trafikerede veje, så også i år er rammerne lagt til rette for at få en rigtig dejlig forårssøndag på cykel sammen med over 2500 andre motionister.
 
Løbet afvikles ud fra Roskilde og mod vest. Her bydes på en masse skøn natur og noget af det mest kuperede og dermed bedste cykelterræn på Sjælland. Alle ruterne går gennem forårsklædte skove. Det giver alle muligheder for en stor cykeloplevelse.

Vores målsætning med Skjoldenæsholm løbet, er at skabe et løb der giver alle deltagere en god cykel oplevelse. Vi vil ganske enkelt lave et arrangement, vi også kan magte.

Vi vil selvfølgelig gerne give så mange som muligt lejlighed til at deltage, men for stadig at kunne levere kvalitet til jer alle sammen, har vi en deltager begrænsning på 3.000 deltagere.

Det er muligt at tilmelde sig fra den 1. marts 2016, enten som enkelperson eller som gruppe på hjemmesiden. Man kan også tilmelde sig på selve løbsdagen mod et eftertilmeldingsgebyr. Der startes i grupper af ca. 40 rytter.
 
 

Roskilde Cykel Motion byder hermed alle cykelmotionister velkommen til Roskilde 

                                                         søndag den 21. maj 2017

       

 




    


 

 

Opdateret af Torben Nielsen den 08-11-2016 22:07:52 | Link
Copyright © 2010 - Roskilde Cykel Motion | Rørmosen 37 | 4000 Roskilde | info@rc-m.dk